Venskab med verden, er fjendskab med Gud.

Lige Hjemvendt fra bedeugen i Kolding, hvor temaet var ”Når Guds rige former en nation” bliver jeg mindet om et vers der blev citeret den sidste dag.

Saul jagtede David efter hans sejr over Goliat. Saul blev irriteret over at folket tilbad David mere end ham. Jalousi kan man tænke. Manglende forståelse af Gud som ikke tåler hån fra mennesker.

Et hjerte i Saul som ikke var helt med Gud. Mange ting kan komme i vejen for at glæde sig over andres succes.

Dog var Jonathan Davids beskytter. Jonathan var Sauls søn. Han kunne godt se, hvad sin far havde gang i. Børn gennemskuer ofte sine forældre, og kan sige sandheden til dem, som ingen anden kan.

Saul havde været ulydig over for Gud og Guds ånd veg fra ham. Og han gik fra godhed til ondskab og jalousi. En meget farlig vej. Farlig for sine omgivelser. Men Gud sender et menneske på Davids vej som beskytter ham.

Hvad stiller man op med onde mennesker der står os efter livet?

Overgiver dem til Gud ved at lade dem være, og velsigne dem , frem for at forbande dem.

Saul valgte verdens gods og guld i krigen, i stedet for at adlyde Gud, og Profeten Samuel .

Venskab med verden er fjendskab med Gud.

Vi må adlyde Gud mere end vort eget begær hvis det skal gå os godt. Vi må være villige til at sige Guds ord i stedet for verdens ord. Hvis vi vil være ven med Gud.

Jeg øver mig i mit område , at tale og at tie.

Taler nogen, skal han tale som Guds ord.

Vi er som salt i denne verden. Vi modvirker råddenskab.

Vi er sat som lys, der oplyser mennesker om Guds lov.

Vælg i dag hvem du vil tjene. Gud eller mennesker.

Ha en god uge derude.
Mvh Birgitte Nissen