Når vi overraskes…
Peter fik et syn af en masse urene dyr – og fik besked på at både at slagte og spise dem. Det stred mod ALT, Peter havde lært og han protesterede.
Men Gud ville lære Peter mere om den frelse, der var givet i Jesus. Den var ikke kun for jøder. Den var for alle.
Verden blev vendt på hovedet og man skulle handle anderledes end man plejede.
Sådan har det seneste år været – for os alle. Vores sædvanlige måde at lave kirke og fællesskab på er blevet ændret drastisk – fra at samles så mange, lokalerne kunne rumme, til kun at måtte samles 5.
Det er en prøvelse at indrette sig: at være nødt til at gå med mundbind, at holde afstand og have hjemmearbejde og hjemmeskoler. Så er det tid at glæde sig, siger Jakob i sit brev. For gennem prøvelser kommer udholdenhed. Vi skal ikke udenom dem – men igennem dem. Paulus nævner til menigheden i Korinth at Gud er trofast og ikke tillader at vi prøves over evne – men vil sammen med fristelsen skabe en udvej, så vi ikke bukker under.
Guds rige består i retfærdighed, fred og glæde i Helligånden. Vi bærer det indeni os med i alle situationer. Jesus siger umiddelbart inden sin død: ” Jeg har sagt jer alt det her, for at I skal søge jeres fred i mig” Joh. 16:33 første del.
Hav en velsignet uge.