Matt. 5,1:Da Jesus så skarerne , gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til Ham. Og Han tog til orde og lærte dem.”

Hvad ser du i dag? Hvad ser Jesus igennem dine øjne?
Og hvad agter du aktivt at gøre, og lære fra dig ????

I dag er mit barnebarn syg af feber. Hans mor siger at jeg gerne må komme og få kaffe og boller. Det regner og jeg trækker i regntøjet og cykler afsted. Undervejs hører jeg en skøn lovsang om at Gud gennemskuer alt, og jeg bliver egentlig rørt af denne tekst. Det føles så rigtig inde i mig lige nu.

Jeg sætter mig på gulvet i børneværelset, og min søn og jeg får en snak om at han, i aftes, også havde hørt en lovsang, og blev rørt af det, og at den fyldte hans tomhed med noget godt. Jeg blev så glad over at få denne melding, og tænkte at det her er et bønnesvar.

Jesus så skarerne og gik op på bjerget og satte sig, og lærte sine disciple. Han lærte dem noget om at være fattig i ånden for så er Himmeriget deres …

Hvad ser du, hvad ser Jesus igennem dine øjne?
Hvad gør du, hvad siger du til det?

Jeg flyttet mig ud i regnvejret på min cykel, og satte mig ned på gulvet med mit syge barnebarn, og min søn. Der blev en platform til at få talt om noget vigtigt.
Måske du skal flytte dig ,og gå på sygebesøg, og måske skal du lære det menneske noget, om at være tom og fattig, at himmeriget kan blive deres…

Ha en god uge derude.

Husk at vi snart mødes til bøn og faste torsdag d. 24-26 okt.