Kong Saul

Saul blev salvet til konge af den gamle præst Samuel.

At blive salvet er at blive indviet til at tjene. Det var olie som blev hældt ned over hovedet som et tegn på, at man blev godtaget af Gud til at tjene. Og det var en ældre og erfaren præst Samuel, som havde tjent i templet siden han var 4 år, som udså Saul til at være konge for Israel. Olie er et symbol på helligånden. Og der var stor brug for helligåndens hjælp til at skulle regere et folk.

Saul adlød Gud til at begynde med i sit konge embede. Men efterhånden så lyttede han ikke mere til Guds stemme i sit job. Samuel tilså ham og belærte ham om, ikke at stikke noget til side af det som de nedlagde i krigen. Men fristelsen var for stor.

Samuel kom igen forbi. Og pludselig hørtes der en brægen af okser. Hvad er det spørger Samuel? Saul forklarer at det bare var et par okser der skulle ofres til Gud, som de havde taget med hjem fra krigen. Da svarer Samuel; at lydighed er vigtigere, end at bringe slagtofre. Saul blev nu helt stille.

Og der står at Guds ånd veg fra ham. Og efter hånden blev han nærmest syg i sindet. Han blev ond og i meget dårlig humør.

Nogen sendte bud efter harpespilleren, David, som i første omgang blev hånet og angrebet af Saul. Men David var ikke så bange af sig, så han spillede videre for ham. Denne musik gav Saul et godt humør, for en tid. Så David kom jævnligt med sin harpe fordi Saul ikke længere havde Guds livgivende ånd i sig. Den var forsvundet ved hans ulydighed.

Jeg synes det er en meget alvorlig fortælling.

At blive salvet og indsat til en tjeneste, men så langsomt fjerne sig væk fra at adlyde Gud. At Hans nærvær ikke mere er til stede i sit liv. Det gik ud over psyken, og Saul trængte nærmest til ”lykkepiller” , som en dansk læge måske ville have udskrevet til en sådan patient idag.

I Danmark er der mange som må have ”lykke piller”, eller alkohol, og forskellige slags misbrug for at klare hverdagen. Hvorfor?

Jeg har i disse dage måttet sige til Gud, at jeg vil være lydig over for hans stemme i mit liv. At ikke helligånden trækker sig væk, og glæden forsvinder. Det samme kan du gøre.

Ha en god uge derude.