Mon Gud har sagt??
Sidste nat drømte jeg om en slange der lå på langs, inde under en hæk, ved vores kirke, tror jeg det var. Jeg blev klar over at her var det fare på færde. Jeg tog mig i agt for den og holdt afstand.
Slangen er et tegn på synd, når vi læser på bibelens første blade. Gud havde sagt, at Adam og Eva ikke måtte spise af kundskabens træ. Men alle de andre træer måtte de gerne nyde. Slangen var snedig og satte spørgsmål ved det Gud havde sagt. Eva var nysgerrig og kunne ikke stå for fristelsen, og plukkede et æble. Bød Adam sin mand at smage, også. Hun tænkte nok , at det var der ingen der kunne se. Men da måtte hun tro om igen. Ved aftentide gik Gud en aftens-tur, og Eva blev konfronteret med sin handling. Det fik en konsekvens for både slangen og mennesket. Slangen blev et forbandet dyr, og er det stadig, og Jeg skal som kvinde føde mine børn med smerte, og alle skal vi tjene vort brød i et svedig ansigt.
Altså kan et menneskes forførelse give konsekvens for mange. -et ægtepar, en familie, et land.
Jeg og min mand måtte i dag bede om blodets beskyttelse over vores kirke og os selv. For blodet må satan vige. Mens vi bad så jeg for mit indre blik at slangen, flygtede da jeg bad om Jesu blods beskyttelse. Amen.
Sig nej når Du tænker; mon Gud har sagt? Sig et nej-tak. Og påkald Blodet over dine tanker og dine valg. Satan skal ikke få os ud i ulydighed. Det dræber vores overskud og glæde i livet. Og vi begynder at gemme os væk og give de andre skylden.
Må Gud velsigne dig og mig til at sige nej til fristelsen.
Ha en god uge derude.
Mvh Birgitte Nissen