Dag 17 : Guds tanker om bønnen
Hvorfor udfordrer Bibelen enhver kristen til at bede uden ophør? Og hvorfor er det så vigtigt for Gud, at hans kirke skal være en bedende kirke? Kan han virkelig mene, at bønnen er så ufattelig vigtig og uundværlig for os?
Bibelen giver os selvfølgelig et klokkeklart JA til dette spørgsmål. Men det er ikke ny viden for de fleste kristne. Vi ved godt, at vi BURDE bede mere. Dog har vi som børn af den moderne tid lært at frigøre os selv fra fastlåste normer og i stedet at gøre det, vi har lyst til at gøre. I tidligere tider kom mange til bedemøderne ud fra en følelse af pligt, men pligten har ikke længere et sådant tag i det moderne menneske, at det kan drive en kristen til bønnen.
Heldigvis nøjes Bibelen ikke med at sige, at vi burde bede mere. Den giver os også nogle fantastiske grunde til det. For Guds mange formaninger til at bede er IKKE nedskrevet for at give kronisk dårlig samvittighed til sin kirke. Han kalder os ind i bønnen, fordi han vil give sig selv til os. Han har også et overflod af velsignelser, som han har klargjort til dig og mig, men han ønsker at overrække dem til os personligt. For han vil ikke, at de skal stjæle vores fokus. Han giver dem for at knytte os endnu tættere til ham.
Bøn handler altså ikke om pligt, men om et overflodsliv fra Gud, som frigøres og forløses, hver gang vi åbner vores hjerter for ham. Jesus brugte heller ikke nætter og morgener og sene aftener sammen med Gud i bøn, fordi han var drevet af en stærk pligt. Han gjorde det, fordi han ville det. Han ønskede det af hele sit hjerte. Ja, han elskede det mere end noget andet. Han kalder os til at følge ham ind i bønnens verden, fordi han ved, at det også vil være det bedste for os.
“Bønnen er ikke blot en klargøring til livets største opgaver. Den er vores største opgave!”
~ frit efter Oswald Chambers
Vi beder om, at Gud må åbenbare, hvilke himmelske skatte, der venter os, når vi beder.
Lad Pottemagerens hus blive et sted, hvor bønnen både bliver vores første prioritet og vores største glæde.