Hvad du sår skal du høste. Markus 4. 26

Denne morgen lytter jeg til et profetisk ord, om det som er sået af gode ting i vort land.

Som landmanden sår sæden i den sorte jord, og mens han sover så begynder det at spire. Sæden tager sin tid for at spire. Men det vigtigste er at det bliver sået.

Mange har sået ordet i Danmark i hundrede af år . Hver eneste søndag ringer kirkeklokkerne til at søge Gud. Vækkelses prædikanter og evangelister har forkyndt omvendelse. MANGE GÅR PÅ GADEN og deler Guds ord ud.

I mandags delte vi ca. 75 aviser ud med julens udfordring, og gode dugfriske vidnesbyrd. SÅÅ – SÅÅ – SÅÅ,  det er stadig vores ansvar. Gud vil give væksten. En sår , en vander , men Gud giver væksten.

Der er forud sagt frafald og lovløshed i denne sidste tid. Ja, men den gode sæd er der også. Og vi beder den frem i bøn og anråbelse. Og ved at gå ud , og være tilgængelige mennesker i vores hverdag.

Vi må have vort fokus på Guds ord, og ikke på denne verdens ord.

I Vers. 27 står der at medens han sover, og mens han er vågen , vokser kornet ude på marken, uden han kan forklare hvordan det går til. Jorden bærer frugt af sig selv. Først strå , så aks og så kerne. En dag står hele marken moden og klar til høst. Vi er sat til at bede høstens herre om flere høstarbejdere. Og det gjorde vi også i mandags. Pludselig dukker der en dejlig søster op, og står glad sammen med os og deler Aviser ud, Halleluja.

Gud giver os tro for at bede konkrete bønner nogle gange. En bøn efter Hans hjerte.

Hvad du sår skal du høste.

Gør dit liv til en lovsang for Ham. Gør det lille du skal , da skal Han lægge sin velsignelse til. Ha en god uge derude.