Det havde vi ikke regnet med….

David var som dreng hyrde ude ved fårene. Han måtte ofte kæmpe med vilde dyr for at redde sine får , han var stærk og modig. Gud så ham og udvalgte ham til konge. Hans far regnede ikke lige med det. David kæmpede senere mod Goliat, det havde kongen ikke regnet med….
David blev populær, og det havde kong Saul ikke regnet med…
David måtte flygte for at have gjort noget godt for hele Israels folk, det havde han ikke regnet med…
Sauls søn Jonathan beskyttede David og guidede ham uden om faren. Det havde Saul ikke regnet med. David undlod at slå Saul ihjel i Addulams hule, det havde Saul ikke regnet med. Han skjulte sit ansigt og græd af taknemmelighed..
David havde et ”sidespring ”med en smuk kvinde . Hvem havde regnet med det?
Hans søn Absalon jagter sin fars kongedømme og laver sammensværgelser imod ham. Hvem havde regnet med det?
Absalon hænger fast i et træ og dør, hvem havde regnet med det?
David regerer som konge i mange år efter alle disse genvordigheder. Hvem havde regnet med det?
Guds folk gennemgår mange prøvelser, endog fra sine allernærmeste. Ting vi ikke havde regnet med….Men Gud er Gud, og vi må rette os efter Hans spilleregler. Jesus gik også denne vej. Vi må her på vor vandring opmuntre og minde hinanden om vores høj hellige tro.
Min far sagde ofte: Vi skal regne med noget, vi ikke havde regnet med…
Altid frejdig når du går , veje Gud tør kende , selv om du til målet når først ved verdens ende. Kæmp for alt hvad du har kært , dø om så det gælder , Da er livet ej så svært døden ikke heller.
Ha en god uge derude…..Og: Velkommen til lykkeskær bedehus og bliv mindet om Guds spilleregler den kommende weekend. Mvh Birgitte Nissen