Vi er sendt ud i fred….

Efter opstandelsen møder Jesus disciplene med: Fred være med jer. Som Faderen sendte mig, sender jeg også jer. Herefter åndede Jesus på dem og de modtog Helligånden. (Joh.20:21ff)

Hvad er det disciplene udsendes med? Jo, tilgivelse! Hvilken mægtig gave at vi kan tilgive mennesker, deres overtrædelser overfor os. Vi får kraften til at gøre det gennem Helligånden.

Vi løser andre ud af de negative bånd, forkerte gerninger har gjort imellem os.
Her er ikke tale om man har lyst til at tilgive. Nej, det er ganske enkelt: Hvis I tilgiver mennesker!

Tilgivelse blev fra allerførste færd givet af Gud til mennesket – og på samme måde er det meningen, den skal gives fra menneske til menneske. Vi har kun indflydelse på vor egen del af processen at tilgive den, som har gjort os ondt.

Når vi har tilgivet en person er der ikke mere noget der står imellem. Relationen er fri og åben.

En person nær havde sagt nogle rigtig grimme ting i vrede. Vreden var måske endda berettiget.

Det satte sig i mig og jeg var såret. På vej på cykel talte Helligånden til mig: Du skal tilgive! Ved hvert drej af pedalerne lød det rytmisk: Du skal tilgive!

Da jeg valgte at tilgive (og personen ved intet om jeg blev såret og bad aldrig om tilgivelse) fik jeg i fred i den situation. Da jeg næste gang mødte personen kun jeg helhjertet give et knus. Relationen var ikke brudt men genoprettet.

Vi har ansvaret for at tilgive og dermed være budbringere om fred.

”Han er vor fred. Han gjorde de to parter til et, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab som skilte os” Ef.2:14