Da vi var samlet til bestyrelsesmøde i Pottemagerens hus; var der en indledning over: 2.Pet. 1 v. 3-7. Der står; At Gud ved sin Guddommelig magt gav os muligheden for at leve efter Hans vilje. Og det sker ved en voksende forståelse af Ham.
At leve efter Hans vilje sker ikke uden Hans Guddommelige magt. Dvs ved Helligåndens hjælp. Derfor må vi lade os fylde af ånden igen og igen. Og en voksende forståelse af Ham gives ved at studere bibelen og dyrke troen med andre troende.
Det sker med årene, hvor vi erfarer at ordet har ret, og ved at dele ordet med andre. Det er så godt at dele ordet. Det var det som skete i går til mødet. Det er let at vise den pæne side af os, ude i byen et kort øjeblik , men at leve op og ned af hinanden i det daglige ,det kræver Guds hjælp, og som der stod , en større forståelse af Ham.
Og nu deler jeg det videre med dig. Der er liv i ordet og det skal sprede sig som ringe i vandet…
I en børnesang synger vi ; Vi bliver fler og fler , vi bliver fler og fler, ja vi som tror på Jesus vi bliver bare fler og fler….. Hvordan kommer troen??? Ved at høre det!
Altså , nogen må sige det højt. Jeg vil gerne have en voksende forståelse af Ham, så jeg kan leve efter Hans vilje.
Lad os sammen lære Ham og kende ,og minde hinanden om det, vi forstår sammen med Ham. Jeg elsker at høre mennesker der har forstået noget nyt med Ham. Det tænder mig. Det gør mig nysgerrig og det giver mig stof til eftertanke.
Jeg vil opmuntre dig til at Dele ordet, og din voksende forståelse med andre i dag.
Ha en god uge derude.
Mvh Birgitte Nissen