Herren er min hyrde
 
Herren er min hyrde mig skal intet fattes han lader mig ligge på grønne vange til hvilens vande leder han mig han kvæger min sjæl han føre mig ad rette veje for sit navn skyld, skal jeg end vandre i død skyggens dal, jeg frygter ej ondt. Thi du er med mig. Din kæp og din stav er min trøst. Salme 23.
 
I går fik jeg et hold i ryggen, jeg kunne ikke rejse mig op, og jeg sagde; Jesus hvad skal det her betyde? Jeg tænkte på at jeg må have en stok for at rejse mig op. Og jeg bad Aage om at finde den til mig. Med møje og besvær kunne jeg rejse mig op …
 
I dag vil jeg gerne fortælle dig, at Jesus har i salme 23 en kæp og en stav som trøster mig. En stav kan jeg støtte mig til, så jeg kan holde balancen i et ujævnt terræn. Kæppen kan slå og jage ubudne gæster væk.
 
Vi har brug for begge dele i vor vandring med den gode hyrde.
 
Jeg måtte pludselig bede min mand og mine børn om hjælp. De ville alle tre hjælpe mig og jeg kom igennem dagen. Jeg sang lovsange og tilbad Jesus i smerten. Og pludselig begyndte jeg blot at le af min ynkelige tilstand. Meget forløsende for mig selv og min mand.
 
Herren er min hyrde, mig skal intet fattes.
 
Herren er din hyrde, pris Ham og tak Ham, og bed gerne et medmenneske om hjælp.
 
Ha en go uge derude.
 

Med venlig hilsen 

Birgitte H. Nissen