I mandags sad jeg i pottemagerens hus og sang nogle gamle sange sammen med medarbejderne på stedet. Vi sang bla ” Som er herlig Guddomskilde”.
Det var især det vers med en jaget due og en såret hjord som blev stort for mig lige denne aften. 

Der har været mange jagede duer og sårede hjorde på pottemagerens hus. Duer og hjorde er vel en slags vildt. De færdes på egen hånd i naturen. Det er dyr som pryder, og som vi kan standse op for at betragte.

I bibelen står der at duen er et tegn på Helligånden. Og egentlig var duen også en budbringer til Noa om, hvor vidt at Arken kunne lukke portene op og slippe alle dyr løs igen. Duen var tålmodig og følsom og blev flere gange sendt afsted for at finde fodfæste. Anden gang havde den et frisk oliven blad i næbbet. Oliventræet er også et tegn på Jesus, har jeg hørt da jeg var i Israel.

Duens naturlige liv er følsom. Den kan også tæmmes og oplæres og bringe breve ud. Brevduer.

Hjorde er også vilddyr og klarer sig selv i naturen. De gemmer sig gerne i skoven og er lidt sky.

I en af vore lovsange synger vi ”Som en hjord skriger efter vand, så længes jeg efter dig o Gud.

Pottemagerens hus er et sted for følsomme mennesker, som trænger til pottemagens kærlige hånd. Duen er et tegn på Helligånden og den er også meget følsom. Helligånden giver liv i overflod. Og det har vi brug for. Derfor må vi lade os fylde med den.

Hjorden er også som nogen mennesker har det. Den er sky. Gemmer sig væk fordi den har en fjende. Andre dyr. Jægeren…

Nogle Mennesker på PH er måske også lidt sky, og oplever at have været jagtet eller beskudt.

…..men et sygt fortvivlet hjerte Jesus aldrig bortvist har…..

PH er et bedehus i Danmark, og her er der ly for ånd, sjæl og legeme. Her er et sted hvor mennesker igen kan blive helet i ord fra Gud og bøn. I stilhed. Pottemageren er Gud som virker ved sin Hellige ånd. Og Han alene kan gøre mennesker hele igen.

Ha en god uge derude.

I den kommende weekend d. 28.2-3.3 er der igen bøn og delvis faste på PH. Kom og vær med det du kan.

Guds fred og Shalom.
Mvh Birgitte Nissen