Vær stille min sjæl for Herren. Salme 62
Vær` stille for Herren min sjæl, vær helt stille for Herren. I vor sjæl ligger vor vilje, forstand og følelser. Så de må lære at adlyde, Helligåndens stemme.
I mandags havde jeg egentlig lyst til at køre en tur hjemme fra og se lidt andet end støv og oprydning. Min mand står først op, og han havde også lyst til det samme. Han var kørt inden jeg fik øjne, og det er stort set i orden hjemme ved os, at vi giver hinanden frihed, hvis ikke andet er aftalt. Men jeg sad der og blev lidt rastløs, indtil jeg hørte en indre stemme, som minded mig om at sige til min sjæl; Vær Stille – Vær helt stille , ti stille……
Pludselig kunne jeg overgive mig til at være alene hjemme og være helt stille for Gud. Solen skinnede , og jeg satte mig ud i gården og lyttede til en prædiken af Anders Ova, som var på pottemagerens hus for nogle år siden. Han talte om, at Ånden vil tale igennem vores tanker , følelser og forstand, VORES SJÆL. Ok ….
Det var lige det, jeg havde allermest brug for at blive mindet om igen. At lytte til Helligånden i stilhed.
Det blev en stille dag i havestolen fra kl. 11 til kl. 17. Hvornår har jeg sidst haft denne stilletid??
Efter 2 måneder med at passe børnebørn og restaurerer flere rum herhjemme i vort lille hus, så har det været knapt med stilhed og hvile i en stol . Det var som om depoterne skulle fyldes op igen. Jesus spiste ikke i 40 dage, og så led Han sult, står der. Jeg har dog ikke sultet timeligt og åndeligt. Jeg har min fællesskabsgruppe, hvor vi har været sammen på Messenger hver uge. Og det er bare fantastisk. Gud har været der hele tiden.
Som der står i prædikernes bog kap. 3, at der er en tid til alt. En tid til at rive ned og bygge op, en tid til at græde , og at le, en tid til at klage og danse.
Kære venner vi har Kristus , klippen at stå på, og kæmpe ressourcer at øse op af, når blot vi bliver helt stille for Herren. I mandags måtte jeg faktisk kommandere min sjæl til at være stille, helt stille for Herren….. Og hvor var det dog godt at jeg adlød.
Hav en god uge derude.