Forklarelsens bjerg.
I Matt. 17 læser vi om Jesus der tager Peter, Johannes og Jacob med op på et højt bjerg. De oplever noget stort deroppe sammen med Jesus. De ser et kæmpe lys, Jesus strålede pludselig som solen, og hans klæder var blændende hvide. På bjerget ser de også Elias , en profet fra det gamle testamente, og desuden Moses som også blev brugt af Gud . Mennesker som gik forud i ånd og kraft og lod sig lede af Gud.
Der sker noget på en tur ud i bjergene. Jesus gik selv ud i bjergene for at være alene med sin far. Hvor meget har vi så ikke brug for dette også?
Jeg har ofte oplevet åbenbaringer ved at gå ture ude i naturen. Noget står pludselig lysende klart for mig, ting bliver afdækket. Og jeg kunne blive klogere på mig selv og min omstændighed. Det er da fantastisk.
Jesus efterlod os Helligånden, og den vil minde os om alle ting. Og den er som en due, blid og forsigtig. Derfor kommer ånden os til hjælp i vores magtesløshed. LAD DIG FYLDE MED HELLIGÅNDEN. SØG STILHEDEN. GÅ VÆK FRA ALT DET SOM VIL HAVE DIN OPMÆRKSOMHED.
Da de så kom ned fra bjerget , Jesus og de tre disciple, så meldte hverdagen sig igen. Der var diskussioner, der var behov for helbredelse af en stum , og Jesus måtte igen lære dem. At uden bøn og faste kan I ikke uddrive dæmoner.
I denne uge har jeg også taget på bedeuge på Kolding internationale højskole. Den ligger også på et lille bjerg. Her vil jeg sammen med nogen disciple være sammen med Jesus og få et nyt møde med Ham.
Jeg har bedt fri fra arbejde og er nu væk fra min hverdag for at være sammen med Jesus. Jeg har glædet mig, fordi jeg virkelig trænger til alene-tid med Jesus.
Ha en god uge derude.
Mvh Birgitte Nissen