Vej har Han alle steder, Ham midler fattes ej
kun nåde du udspreder, kun lys er al din vej. ….

Som en fortsættelse af Jonas beretning i sidste uge , gik jeg rundt og tænkte på, at der skete en omvendelse i hele skibets besætning. Var det mon sket, hvis ikke at Jonas havde angret sin ulydighed ombord. Vinden lagde sig øjeblikkelig da Jonas tog sin skyld, og lod sig kaste overbord. Besætningen var målløse over Herrens store magt. Og de bragte Ham ofre og aflagde løfter om , at fra nu af ville de tilbede Jonas Gud. Den eneste sande Gud. Halleluja.

Ja vi kan undre os over hvor galt det kan gå , blot fordi et menneske er ulydig. Men det gælder også omvendt , At et menneskes omvendelse kan betyde frelse , for en hel besætning / familie et folk , en nation. Jonas skulle gå til Nineve og holde en vækkelses tale om omvendelse. Og folket lyttede , bad og fastede fordi kongen adlød Jonas budskab.

Dog herefter får Jonas lige et hysterisk anfald, og synes ikke at Gud skulle vise folket nåde og barmhjertighed. Mærkeligt kan vi tænke. Han var lige selv blevet reddet, fordi han drev andre og sig selv i stor havsnød. Guds plan lykkedes med at budskabet blev modtaget i Nineve. Men tænk sig at Jonas stadig havde et oprør i sig, og lyst til hævn over det folk. Gud måtte sætte Jonas i rette. Hvad bilder du dig egentlig ind, siger Gud faktisk til Jonas.

Min pointe er; at hele besætningen vendte sig til Jonas Gud , selv om Jonas stadig ikke var færdig med at diskutere med Gud. Men Gud brugte ham altså som sit talerør. Ja, Guds veje er uransagelige. Ham midler fattes ej……

Ha en god uge derude.

Mvh Birgitte Nissen