At tale i nye tunger
De sidste par dage er jeg blevet ledt til at høre undervisning om tungetalens betydning. For mange år siden var denne gave meget mere tydelig brugt i menighedens forsamling. Jeg husker at min farmor og min far havde gaven til at tale i tunger, og komme med en udlægning i menighedens forsamling. Ofte var det et ord om at komme nærmere ind til Gud og hans planer med os der tror. Meget opmuntrende og det føltes som et helligt øjeblik. Budskabet gik i tråd med det ord, som var talt fra prædikestolen, og underbyggede dette. Selv har jeg også nogen gange oplevet at kunne gøre det. Og egentlig tror jeg at jeg selv skal dyrke denne gave, og så vil den gro i mig. Det er en tungetale til menighedens opbygning.
Tungetale kan også være til personlig opbygning som Paulus siger det i 1. korinter 12 og 14.
I verden bruges der mange ord, mere som at lytte. Her er tungetale ord vi ikke kan forstå. Men den gør noget i åndens verden. Jeg hørte om en kvinde der ringede til sin præst og bad ham om forbøn, og præsten gav hende det råd at hun kunne starte med at tale i tunger uafbrudt i 2 timer. Præsten hørte ikke mere til hendes problem. Senere mødtes de og hun siger at hun var hjulpet.
I den åndelige verden banes der en vej ved tungetalen, derfor lad os på ny opfriske denne nåde gave for at bane vej til det himmelske ind i vort liv.
Gammeldags bede møder kunne være meget højtrøstet, men det er næsten afskaffet i dag, fordi fjenden har røvet det fra os. Vi skal være stille og rolig og pæne. Men nej , det er ikke altid sandt. Tungetalen kan være et tegn for de ufrelste at Gud er iblandt os til stede, sådan siger bibelen. Kom og lad os tilbede og kæmpe, og proklamere Guds rige på jorden. Det er en af de tegn som skal følge dem som tror, at de skal tale i nye tunger. AMEN.
Ha en god uge derude.
Vi ses til sommerstævnet d. 6-9. august.