Til 55 års min fødselsdag i mandags fik jeg flere bibelords-hilsner.
Et af dem var fra højsangen 2 v. 12: “Blomsterne ses i landet, sangens tid er kommet, turtelduens kurren høres i vort land.”
Et meget smukt ord fra højsangen, som kan fortolkes på flere måder. For mig vil jeg i den forbindelse forstå det, som os der tilhører Herren, at vi er som blomster , og duerne er Helligåndens stemme der høres her i Danmark, som sender bud igennem almindelig mennesker/sendebud, som en due også er brugt til til/ Brevduer.
Når vi har sagt ja til Jesus som vor Herre , så har vi fået Helligånden som gave. Han bor i os og Han er vort smykke. Vi synger det bla. i en salme ;…. Min Jesus du stedse skal være, min rose mit smykke min ære….
Altså blomsten fortæller os noget om skaberen. Det er en stor glæde at se blomsterne. Blomsterhandleren siger det sådan. ; ”Sig det med blomster ” En blomst behøver ingen ord , den har blot sit udseende, det er nok.
Denne sommer camperede vi tilfældigvis under et træ med en due-rede. Den havde 2 unger. Vi holdt hver dag øje med duen, og dens unger. Vi passede på at vi ikke at forstyrrede den, så den blev bange og ville flytte sig med sine unger.
Helligånden må vi ikke forstyrre , den er som en due, der hurtig flyver. Derfor lad os være stille og bie på Herren, for Han vil tale til os hver gang vi er stille for Ham. Gud kom i den stille sagte susen, står der om i bibelen.
Til dig som har sagt ja til Jesus, som din Herre, så er du en blomst, som andre glæder sig over. Og du må hver dag være stille og betragte duen / dvs. lytte til Helligåndens tale.
Ha en god uge derude.
Mvh Birgitte Nissen