Ulydighed giver mørke.

Saul blev salvet til konge af Samuel.

Der var krig imellem ammonitterne og israelitterne og Samuel bød Saul at han ikke skulle tage noget af byttet med hjem efter krigen.

Saul blev dog fristet til at stikke noget godt kvæg til side.

Profeten Samuel tilså Saul efter krigen og hørte straks en brægen fra kvæget. Han konfronterede Saul med hans ulydighed, og Guds ånd veg fra Saul pga hans ulydighed. Et stort mørke kom over ham, og hans tjener vidste dårlig nok hvad de skulle stille op med deres konge som var blevet meget negativ og i dårligt humør.

Dog vidste en tjener om at David kunne spille harpe og det kunne være godt for Saul at høre på , og måske kunne Saul få et godt humør igen.

David gik villigt ind og spillede harpe for Saul, selvom han først måtte undvige sig for en pil som Saul kastede efter David. Men Guds ånd var over David og han løb ikke skrigende væk af frygt. Han spillede lovsange og skøn musik for Saul , og det virkede. Saul fik det meget bedre .

Men det varede ikke længe. Så var der igen mørkt i Sauls sind.

Tænk hvor alvorligt, når vi er ulydige over for Gud og vores overordnede. Så viger Guds ånd fra os, og vi bliver negative og angribende i vores adfærd.

Det er godt med lidt lovsang, og det kan lysne et øjeblik. Men vi må omvende os fra ulydighed i vores liv. Vi må ikke stjæle og tage det som Gud har forbudt os. For så bedrøver vi Helligånden og vi åbner op for mørket.

Vi kan stjæle ære og magt. Blive misunderlige. Tjene sorte penge. Glemme at give Gud de penge, som er guds penge. Glemme at give tid til Gud i vort lønkammer og prioritere ”skærmen”. Da mister vi Helligåndens nærvær og bliver mørke i sindet.

Tag ikke, rør ikke det som Gud har forbudt dig.

Med venlig hilsen, Birgitte Nissen