Salme 19 Skaberværkets vidnesbyrd.

Himlen vidner om Guds herlighed, universet udtrykker hans underfulde skaberkraft. Dag efter dag forkynder solen Guds godhed. Nat efter nat vidner stjernerne derom. Lydløst uden ord vidner de om hans magt. Deres stemmer hvisker i universets stilhed……

Denne formiddag går vi en tur i skoven med vort barnebarn og hans far. Der er lunt og ingen vind. Solen skinner i ansigtet og vi nyder den friske luft. Vi tænker på forår nu. Det er 1. nytårsdag og en ny begyndelse og gentagelse af livet ude i en skov. Vi har været der før , men det er alligevel en fornyelse og oplevelse for vores sanser. Vi kigger på en myretue, vi plukker noget mos og dufter til det. Jeg siger at jeg skal lige gå en rask gåtur ned i enden af skovvejen. Jeg begynder naturligt og tale med min himmelske far og samtaler med ham som min ven. Jeg takker og beder.

Jeg tænker på at præsten i nytårsgudstjenesten i aftes omtalte bøn som den kristnes håndværk. Lige som skrædderen syr en kjole. Det var egentlig et godt udtryk.

Fadervor du som er i himlen er den store bøn som Jesus lærte os og den har vore daglige behov med.

Vi kan tale med vores skaber om alt, det er den kristnes håndværk. Gå en tur i skaberværket og tal med Ham der skabte stjernerne og solens varme stråler.

Ha en god uge derude.