Levi fra told og skat.
Jesus kalder en ansat ved told og skat til at følge ham. Levi smider straks, hvad han har og indbyder til en lille reception i sit hjem. Andre toldere er med ved bordet og ja farisæerne var der også.
Som altid finder farisæerne 5 fejl og mener at Jesus ikke burde omgive sig med sådanne mennesker. Ligesådan som nogen af os engang lærte, at vi ikke måtte være sammen med hvem som helst. Men Jesus går lige ind dér, hvor et menneske siger JA til at følge Ham. Levi har været moden til at adlyde kaldet.
Jesus sætter igen farisæerne på plads med en meget enkel forklaring. At det er de syge der har brug for læge, og ikke de raske. Dermed mente han; at selv en ansat ved told og skat havde brug for et følgeskab med Jesus. Penge er nemlig ikke livet. Det er slet ikke nok at kræve penge ind og have dem liggende i en kasse.
Jeg tror at der sidder folk i told og skat som også har brug for Jesus. Som ville blive overrasket over at få en invitation til at følge Jesus.
Vi må give kaldet til mennesker i forretningsverdenen , når vi bliver mindet om det.
Jesus kalder syndere, som har brug for noget mere, ikke de selvretfærdige og dem, som er kloge i egne tanker.
Lad os fortsat bede for vor regering og kongehus. De har brug for hjælp fra Gud den almægtige.
Ha en god uge derude.