Hvorfor er vi her?
På bibelens første blade læser vi om , at Gud skabte mennesket i sit billede. Og at vor opgave var at formere os og herske over jordens dyr, og ernære os med frugt og grønt.
Så kom de 10 bud om hvordan vi skal leve. I NT siger Jesus at vi skal elske vor næste som os selv, og vi skal gå ud og fortælle alle folk om det. Først og fremmest vore børn.
Min svigerfar kaldte bibelen for instruktionsbogen, en god forklaring, synes jeg…
Tilbage til spørgsmålet om; hvorfor er vi her???? Hvad skal jeg gøre i dag…….?
JEG SKAL ELSKE MIN NÆSTE SOM MIG SELV , elske Herren min Gud af hele mit hjerte og hele min sjæl og hele min styrke…
NÅR JEG SER MIN SVIGERDATTER og min søn, som nybagte forældre, så ser jeg hvordan de elsker det lille barn af hele deres styrke, og hele deres hjerte og hele deres sjæl. Alt drejer sig om at barnet har det godt, at han er rolig og stille, glad, mæt og renvasket. Dette er menneskelig kærlighed og omsorg, af det ypperste.
Han har al magt i himlen og på jorden , siger Jesus, efter sin død og opstandelse Matt. Kap.28, 16-20. Gå derfor ud og døb mennesker til at tilhøre Faderen, Sønnen og Helligånden, og lær dem at adlyde alt, hvad jeg har befalet jer.
Selvom nogen af disciplene var lidt usikre, efter alt det, som var sket. Og det er da forståeligt nok……Vi reagerer forskelligt, når der sker noget voldsomt……men Jesus sagde; HUSK jeg er med jer alle dage.
Lad os i dag gøre det samme, selv om vi måske er lidt usikre efter ting vi har oplevet i vort trosliv sammen med andre. Jesu befaling er den samme. Ligeså løftet om; at være med os, alle dage, indtil verdens ende.
Ha en go uge derude.
Mvh Birgitte Nissen