David, manden efter Guds hjerte
David var bare en ung dreng, der var sendt af sted med madkassen til sine ældre brødre. Israel var i krig med filistrene. Fjenden var overvældende stor og havde held til at skræmme livet ud af Israels hær.
Den unge vogterdreng, David, var vant til at klare sig mod bjørn og løve. Han måtte beskytte lammene. Det var klart for David, hvad der skulle gøres og han gjorde i tillid til, at Herren var den egentlige forsvarer. David gav Herren rådighed over sine evner og sin krop.
Den indstilling betød en verden til forskel, hvordan han så på fjenden. Det var først og fremmest Herrens fjende.
Slyngen var et velkendt våben i Davids hånd og han havde erfaring i at bruge det.
Davids erfaring med Herren i hverdagen betød, at han var tryg i Herrens hånd, da han gik mod Goliat. Gennem øvelse var David blevet trænet til den kamp.
Når der var fare på færde var David vant til at rådspørge sig hos Herren. Det var den store forskel på kong Saul og David.
Når vi møder trængsel, eller bare besværligheder, er det vore vaner, der afgør, hvilken reaktion vi har. Bibelen taler om at ”gennem øvelse have fået lært at skelne mellem det rigtige og og det forkerte” (Hebr. 5:14) Træningen er den stille tale Helligånden personligt leder os med. Hvad er det rigtige for mig at gøre i denne situation?
”Jeg vil give dig min personlige vejledning” står der i oversættelsen på Hverdagsdansk (Sl.32:8) Den vejledning er tilpasset dine omstændigheder lige nu. Gør det til din vane at søge Herrens vejledning i alle ting.