Og de løftede taget af……Markus ev. 2. 1-12
De lamme mands venner løftede taget af for at få sin lamme ven hen til Jesus. Jesus var kommet til det hus, og det var røgtedes rundt i byen, så mange mennesker ville hen og se hvad Jesus ville gøre og sige den dag. Jesus var interessant og folk var nysgerrige på Ham. De havde hørt om Ham. Og de opsøgte Ham.
Hvad har mennesker hørt om os som tror ?????Er mennesker nysgerrige på os? Flokkes de omkring os? Sker der mirakler ud fra vores tro? Hvornår tænkte du at ” dette er da et mirakel, som du oplevede i dag???? Hvornår hjalp du et sygt menneske hen til Jesus? Hvor var du nød til at ” løfte et tag væk” for at få Jesus tæt på???
Hvad må det koste af tid, penge og fysisk anstrengelse ?
Jeg er selv et menneske der kan lide fysisk arbejde. At flytte mig , og bringe mennesker hen i Jesu nærvær. Og i går var jeg sammen med tre andre Jesu disciple , hvor vi sammen bragte et sygt menneske hen til Jesus i bøn og samtale og lovprisning. Sammen gjorde vi det, som vi har lært , af beretningen om den lamme mand. Vi flyttede os , og bad Jesus om helbredelse.
Der står at ;Jesus så deres tro, og helbredte den lamme. Og mennesker blev forbløffede og lovpriste Gud. Jesus kalder os til at rykke ud , og løfte i flok. Vi må gå sammen i vores hjem, og fællesskaber, søge Gud for det, som er lammet af frygt og sygdom , og bede Jesus om at røre ved ” den syge”. Da vil Jesus se til vores tro, og gribe ind. Amen.
Ha en god uge der ude.
Mvh Birgitte Nissen