Dag 2 : Gud hader afguder

2 Mos 20,2-3: ”Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. Du må ikke have andre guder end mig!”

Man skal ikke læse meget i Bibelen for at opdage, at Gud hader afguder. Fx hører vi, at Gud blev så rasende over guldkalven, som det jødiske folk lavede i ørkenen, at han stod klar til at udrydde dem alle. Moses beskriver situationen med følgende ord i 5 Mos 9,19: ”Jeg gruede for, at Herren skulle udrydde jer i den vrede og harme, han nærede mod jer, men Herren hørte mig også denne gang.”

Guds had mod afguder og hans vrede over mennesker, som har afguder i deres liv, giver os en af Bibelens tydeligste åbenbaringer af, hvor lidenskabelig Gud er for at være vores kilde til alt. Han hader afguder, fordi de fjerner os fra ham og rent faktisk stjæler Guds største skat fra ham (det er os!). Som vores egen Far hader han afguder, fordi de placerer sig på hans plads og blokerer os fra at få den relation og de velsignelser fra ham, som han selv har klargjort til os.

Guds vrede over afguderne beskrives på mange forskellige måder og med mange forskellige billeder i Bibelen, fordi det betyder så enormt meget for Gud, at vi skal gribe hans hjerte på dette område. Han forklarer fx sine følelser med billedet af sig selv, som en mand, hvis højt elskede kone forlader ham og finder en anden elsker (Hoseas bog). For det er sådan, det føles for Gud, når vi tillader afguder at komme ind i vores liv.

Lad os sammen spørge Gud, om der findes nogle afguder i vores liv. Er der fx noget, som vi stoler mere på end Gud? Det kunne fx være penge. Eller mennesker.

Matt 6,24: ”Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon (dvs penge).”

BED om at PH må blive et helligt sted, hvor afguder bliver udstillet og fjernet, så det er Gud alene, der bliver tilbedt og ophøjet.

LAD OS sammen bringe vores hjerter til Gud, og bede ham om at afdække, hvis vi har afguder i vores liv. Er der noget, som har taget den plads, som egentlig tilhører ham? Er der noget, som hindrer os fra at få de velsignelser, som han har klargjort til os?”