Denne morgen læser jeg om den kvinde som ofrede sin kostbare salve på Jesus ved et middagsbord.

Det kunne man bare ikke mente disciplene. De blev forarget. Det er næsten uopdragent, og hvad de nu ellers tænkte…Men ind i den kontekst at Jesus skulle gå korsets vej om 2 dage, var det vel ikke for meget, mente kvinden. Kvinder har det med at lade følelserne løbe af med dem, tænkte nogen måske også. Men kvinden her gav det, fordi hun virkelig ville påskønne Jesus og det var hendes bidrag og omsorg og kærlighed til Jesus. 

I sidste uge skrev jeg om de forstandige og de uforstandig jomfruer der gik brudgommen i møde. Nogen havde ekstra olie, og andre havde ikke. Her var en kvinde der havde noget ekstra at give til Jesus. Det havde kostet hende megen arbejde, og mange arbejdstimer at få råd til en sådan dyr salve. 

Altså det tager tid, og kræver timer at få råd til noget kostbart. Tid. Ja tid er det mest kostbare vi har i dag. Tid er penge siger man ude i forretningslivet. Tid med Jesus er ikke regnet for noget i forretningslivet. Og dog. Kristne forretningsfolk som giver at sine midler til Jesus, de er velsignet. 

Hvor meget tid må det tage at være sammen med Jesus i dag for os. Hvad må det koste. Er det ødsel af tid at være i bøn en time? Er det ok at lukke medier ned for at være stille med Jesus ? Er det til forargelse at bruge tid på et menneske som er udstødt af sin familie ????

Nytårsaften stod der en sådan mand ude for vores dør og gerne ville ind. Det kom han da. Og han hyggede sig og sad stille ved vort festlige bord. Nogen var lidt forarget, han var lidt i vejen for nogen omkring bordet. Men jeg vidste at han skulle være her, og havde brug for vort hjem.

Giv det bedste du har. Din tid, det dyrebareste du har til Ham der usynligt/synligt sidder ved dit bord. Du vil blive velsignet.

Ha en god uge derude.
Mvh Birgitte Nissen