De to sønner.

Jesus fortæller om de to sønner i sin faders hus. Den ene af dem var blevet træt af at være derhjemme, og bad sin far om sin del af arven. Den fik han , og han tog afsted og hyggede sig langt væk hjemme fra. Indtil den dag da arven var brugt, og han sad fattig og ensom og tænkte på sit hjem.

Han fik hjemve og valgte at stå op og gå hjem til sin far og sin bror igen.

Faderen savnede ham hver dag og kiggede ud i det fjerne om ikke han snart skulle komme hjem igen. Og tænk en dag fik han øje på ham og løb ham i møde og kyssede ham. Kaldte på sin hjemmegående søn og lavede et fest måltid for ham . Satte en ring på hans finger og jublede af glæde over at blive forenet med sin søn igen .

Hans bror var dog misunderlig og sur over at sin far kunne behandle sin hjem komne søn på denne måde.

Men faderen svarede ham således :

Din bror var død , men nu er han blevet levende igen.

En gribende og tidsvarende beretning , også i dag. Nogle børn forlader deres hjem for en tid og afprøver livet  på egne ben, imens far og mor tænker og beder for dem hver dag. At de må finde hjem igen.

På en måde er det som en dø. Et venskab som er døet ud. At føle at sit hjem og families værdier bliver kasseret, for en stund,  for nu vil børnene selv finde lykken, på sin egen måde. Finde sine egne ben i livet.

Men der kom en time da sønnen havde afprøvet sit liv, og måtte igen tænke på sit hjem, som en mulig redning.

Vi må som forældre give slip og lade vore børn flyve sig en tur, for at se, at de senere vil vende hjem igen og koble sig på sin familie. Vi må blot elske og bede  for vore børn, og vente på de kommer hjem igen.

Der er magt i de foldede hænder…, sammen med kærlighed og omsorg og tilgivelse.

Ha en god uge derude.
Birgitte Nissen