De gudfrygtiges bønner, får byen til at blomstre. Ordspr. 11.11
Efter nogle dage i Kbh. bla på bønnevandring ved Cristiansborg og Rådhuset læser jeg i dag dette vers.
Der er brug for mange bønner i denne tid. Og de kristne har pligt til at bede for øvrigheden og folk i høje stillinger. De har brug for det. Samtidig giver det også ro og fred inde i os når vi beder, og overlader alt i Guds hånd. Jeg må sige at det var lidt foruroligende at se demonstrationer og larm foran Christiansborg, men som en af talerne sagde , at sidste gang de havde demonstreret i 14 dage , så skete der noget .
Jeg tænkte at vi som kristne må gøre det samme, bede og anråbe gud 14 dage for en given sag, så vil der ske noget.
At bede er et arbejde, men det er nødvendigt hvis vores by skal blomstre . Vi må være mange der gør det og inspirerer hinanden .
I disse dage foregår der bla en 21 dages faste for Danmark, der hedder ansigt til ansigt med Gud af Peter Tinggaard. Hver dag er der en inspiration til at tænke ret om det at bede og faste. Må vi mere og mere adlyde denne anmodning.
Vi har nydanskere i Danmark , som beder og faster en måned hvert år.
Gud vil lære os sin vej. Vi må ydmyge os selv og forsage djævelens lyster. Sætte os selv til side og råbe til Gud for vores by, så vil den blomstre.
Må Gud velsigne dig til at bede for din by.
Ha en god uge der ude
Desværre er vor kommende stævne aflyst.
Men, Vi ses næste år.