Julen nærmer sig

Tiden lige nu er svær at administrere. Julen står for døren, som man siger. Jeg har nu ikke set nogen jul uden for min dør, har du?

Noget er på vej, og hvad er det i grunden…?

Vi skal fejre Jesu fødsel på jord. Og vi synes det er dejligt at fejre en fødselsdag, så vi gør da noget ud af det. Vi gør rent, inviterer nogen gæster, vi tilbereder noget mad. Vi stresser måske lige lidt til sidst, for nu kommer gæsterne snart , og så skete der måske lige noget uforudset, kaffemaskinen stoppede til og kaffen løber hen af bordet, og telefonen ringer, og jeg kan se at det er min mor der ringer om at far er blevet meget dårlig, og jeg skal lige vide det . ….

Midt i forberedelser sker der ofte noget vi kunne være foruden.

Sådan var det også da Jesus skulle fødes. Der var simpelt hen ingen føde stue parat. Josef søgte og Maria havde veer, og det var op over. Men hva…,.ude på landet har man da en lade og en stald. Blot komme ind i varmen måtte da være det vigtigste. Her var der nogen dyr der gnaskede af sit halm i krybben, og her blev det en føde stue for Maria og Josef.

I Danmark lige nu leder Jesus også efter et sted at blive indlogeret. Der er ingen plads ved bordet. I husene. Men der er mennesker der kaster sig ind over bordet, og spiser maden som er tilberedt til festen, til fødselsdagsfesten. Men hvor er selve fødselaren.

Jesus er en usynlig gæst, og bor i det ydmyge hjerte , som har lukket ham ind, som sin frelser og befrier. Som har hørt hans tilbud om befrielse fra fortabelse. Som har brug for at være sammen med ham dagligt. Der er han midt iblandt os tilstede. Ved det køkkenbord sidder han. Ved den fest sidder han helt stille og er med og vil gerne bidrage med det, som ikke kan købes i hos slagteren eller bageren for penge.

Ved Helligånden har han sit bo i mit hjerte. Jeg har i dag lyttet til hans ord ved at læse i bibelen. Det var helt fantastisk.

Luk Jesus ind i dag, lad ham tale til dig. Han har noget vigtigt at sige.

Ha en god uge derude.
Mvh Birgitte Nissen