Som et fyrtårn Jesu navn.
I denne uge er vi i sommerhus ude ved Vesterhavet. Hver aften ser vi noget blinke i mørket. Noget som bevæger sig. Det er et fyrtårn som kaster sin stråle rundt i mørket. Selv ind af vort vindue kom strålen.
Jeg elsker Vesterhavets brusen, og i går da jeg gik på stranden, snakkede jeg til Vester havet og sagde ; Hej Vesterhav . Jeg er vild med dig du frygtelige, utrættelige, friske brusende kraftfulde store bølge. Jeg elsker dig. Og jeg ved,at jeg skal have respekt for dig. Men du er så facinerende.
Gud har skabt det hele. Og vi mennesker får lov at nyde det med respekt.
Jeg taler med Gud derude på mine gåture. Jeg lytter til Helligåndens vind og samtaler med Gud. Jeg vender mine tanker og søger Guds mening om det hele. Og der er en lettelse i at sige det hele til Ham. Jeg får håb og glæde.
Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme , den lyser på himlen mer og mer os alle til lyst og fromme……
Af havet kommer solen op synger vi….Det er en velsignet dag der kommer til os derude fra ……Tænk en velsignelse kommer fra havet…..Her er en stor transportmulighed. Der er nemlig en skipper som står ved roret og kan navigere efter verdens retningerne på sit kompas.
Jeg er denne dag glad for at der er en skipper i mit liv. Jesus er ombord og hen over livets bølgehav leveres varer som der er brug for forskellige steder i livet. Det kan være udholdenhed, kærlighed, gavmildhed, hjælpsomhed,et job, og meget andet, som udvindes på livets bølgegang.
Navnet Jesus må jeg elske, han er som fyret der lyser inde på land og på bølge.
Gå i dag en tur med Jesus og fortæl Ham det hele, og vid at han er dit fyrtårn. Han vil minde dig om alle ting ved Helligånden. Og at bølgerne kan du godt nyde. Der transporteres nemlig noget hen over dem, som andre har brug for, og du selv.
Hav en go uge derude.
Mvh Birgitte Nissen