Samson

Efter bønneugen i Kolding, kommer jeg hjem og slår op på historien om Samson.

Han var en israelit som havde mange kræfter, og han var frygtet af mange, især filistrerne, som var et folk der ikke brød sig om Israelitterne. Samson var opfindsom og ville forsvare sit folk, og band to ræve haler sammen og tændte ild på dem og lod dem løbe ind i filisternes kornmarker….. Lidt genialt, men også ondt for de stakkels ræve.

Tryk avler tryk , som man siger. Nu fik Samson i hvert fald fjender. Filistrene var snedige og hyrede en kvinde til at forlede Samson med vin og mad. Hun udfrittede ham da han var godt træt og bare ville slappe af efter mad og vin og kager. Det blev farligt. Samson gav efter og , pludselig var filisterne over ham. Kvinden havde klippet håret af Samson, medens han sov, hvori hans styrke var.

Der findes stærke mænd og kvinder der kæmper for Herrens sag, og de har alle en fjende, som vil dem til livs. Der tales i dag om ”muldvarper”, som giver sig ud for at være søgende efter Gud, men de er sendt af fjenden. Der er falske profeter som har et gram af sandhed, og resten er løgn. Og så er det magt, penge og sex, som er en stor fjende af Guds folk/ og ”kæmperne”i Guds rige.

Samson ville forsvare sit folk, men pludselig var der en indsmigrende kvinde, som havde andre planer. Som var hyret af fjenden til at forlede Samson.

Se til hvordan du står, at du ikke selv skal falde. Jeg må jævnligt ransage mig selv og prøve mig selv i ordet og bønnen. Og rådføre mig med andre modne kæmpere , som har stået distancen i længere tid end mig.

I Danmark er det ikke moderne at have respekt for de ældre. Men i Guds orden må vi se på forbilleder, som lever med Gud, og som er velsignede, ok kan hyrde os.

”Slægt skal følge slægters gang, aldrig forstummer tonen fra himlen i sjælens glade pilgrimssang.”

Lad os i dag bede for vores kæmper i Guds rige og agte og ære dem, så vi sammen med dem må stå distancen.

Ha en go uge derude.