De 10 brudejomfruer

De sidste flere dage har min morgenlæsning været om de 10 brudejomfruer , som gik deres brudgom i møde. De havde alle en lampe med, dvs. at det var mørkt. Og der skal  jævnligt hældes mere olie på en olielampe. Det har jeg prøvet, og det betyder at jeg må aktivt have købt noget olie i tide, og der skal jævnligt hældes olie på.
Der står; at de alle gik afsted for at møde sin brudgom….

Og ja vi har alle været til et bryllup og været indbudt lang tid i forvejen. Vi sidder og venter på at bruden dukker op, og der går et gys igennem forsamlingen, og brudgommen står ofte med glædestårer og ser sin brud komme ham imøde.
 
Vi har også fået en invitation til at møde Jesus i himlens bryllupssal. Og vi har taget imod indbydelsen og sagt ja tak, da vi tog imod frelsen. Vi renser vort liv i Guds nåde.  Dvs vi får de hvide klæder på. Vi er daglig sammen med vor brudgom i de breve han har skrevet til os i bibelen. Vi taler med ham i bøn. Vi er i kontakt med ham i vore tanker, i vores ånd. Vi er sammen med andre der skal med til festen. Vi glæder os. 
Og ja, så er det dem som engang sagde ja til Jesus, og som har valgte at gå en anden vej. Glemte invitationen. De får ikke fyldt olie på lampen og  Lyset er gået ud.

De sidste dage har jeg måttet ransage mig selv, og undersøge om jeg er på smertens vej eller på evighedsvej. Jeg er lidt bævende og ikke bare helt skråsikker. Jeg må jævnligt prøve mig selv ind for min Herre, ved at søge Hans ansigt, og lade mig fylde med ånden, for jeg vil ikke stå udenfor og ikke blive genkendt til bryllupsfesten.

Undersøg dig selv ind for Gud i ord og bøn. Lad dig fylde med ny olie ved at sige ”her er jeg Gud for dit ansigt, tal til mig og fyld mig med dine tanker og din vilje.

Ha en en god uge derude.
Mvh Birgitte Nissen