”Spurt”

At spurte er at løbe så hurtig man kan, ja mere end man tror man kan. At skynde sig i mål. Give den gas, fordi man vil vinde løbet.

Paulus skriver om at række sig frem efter målet, for at få fat i den uvisnelige sejrskrans. Han ser sig ikke til bage , men han løber for at nå det.

Hvad er det vi skal nå ?

Marta og Maria havde også travlt da Jesus kom, men Maria valgte at tage sig tid til at sætte sig ned og høre hvad Jesus havde at sige. Martha mente at det huslige var det allervigtigste.

I går da vi sad en flok på pottemagerens hus sad vi og holdt andagt sammen, og vi sang bla. ” Min skaber min frelser ,ingen er li som dig. Hele mit liv , alt hvad jeg har tilhører dig. ….Råb til din Gud , lad Ham høre dit råb, AL din opmærksomhed tilhører Ham, ……”

Jesus sagde; Martha, Martha , du gør dig bekymring om mange ting, Men Maria har valgt den gode del , og den skal ikke tages fra hende.

At være ved Jesu fødder, kommer altid godt igen. Efter et døgn kørte jeg hjem fra PH,  meget opladet af fællesskabet der i tilbedelse og anråb til vor Gud i himlen. Der er en atmosfære som jeg trives i. Altså Pottemagerens hus er et bedehus i Danmark. Kom og vær med på stedet sammen med mennesker som også vil sidde ved Jesu fødder en stille stund. Så går de praktiske gøremål meget lettere. Ja nærmest hurtigere.

Når vi i bøn og tilbedelse kan lægge alt ind for Gud så befries vi fra byrder. Og vi kan spurte frem mod målet i forvisning i at Gud har hånd om det hele.

Ha en god uge derude. Håber vi ses på sommerstævnet på PH i denne weekend.