Rom 12,1: “Kære venner I har oplevet Guds nåde, derfor beder jeg jer indtrængende om at give jer selv som en levende offergave . Det glæder Gud og det er den åndelige måde at tjene Ham på. Jeres liv skal ikke styres af verdens tankegang. Lad i stedet Guds ånd forvandle jeres tanker og vaner, så I kan glæde Ham ved ar leve efter hans vilje som gode og modne kristne.”

Nogen morgener siger jeg: ” Godmorgen Helligånd!” Jeg gør mig klar til at følges med Helligånden fra jeg vågner. Det bliver spændende at se hvor vi lander henne i dag, og om jeg opfatter Helligåndens ledelse og tilstedeværelse i min hverdag i det hele taget.

I går bad vi om at få vores båd ordnet, så vi kan sejle i søerne ved Silkeborg i næste uge. Det så ret håbløst ud, men jeg beder til Jesus om det. I dag var den allerede repareret. Tak Jesus.

I dag cyklede jeg en tur, og jeg går ind i det ”kreative hus”, som jeg ellers aldrig har været før. Jeg finder en pottemager derinde. Vi får en snak, og jeg må da fortælle om Pottemagerens hus i Holsted. Et retrætested, som er et tværkirkeligt sted, hvor man kan trække sig tilbage nogen dage og lade sit liv blive formet og dannet, i bøn og stilhed, og, ja måske få begyndt forfra. Hun lytter og siger at det har hun da aldrig hørt om, men det må hun have undersøgt. Hun havde en diakonuddannelse ligesom jeg selv, og vi havde fælles bekendte fra Diakonhøjskolen.

Jeg forklarede også at vores tema var fra bibelen, om pottemageren der former og danner mennesker og om nødvendigt begynder forfra.

Jeg følte mig SÅ overrasket over, at jeg stod her midt i min by og talte om ”Pottemageren”Jesus, med en pottemager.

Det var en interessant dag. Tak Helligånd.

Ha en god uge derude.
Mvh Birgitte Nissen