Er det længe siden du har foldet dine hænder sammen med et andet menneske?

Lige hjemkommet fra min veninde igennem nogle år i den samme menighed. Vi sad og talte sammen om livet, og mindedes de gode år tilbage i tiden. Meget er sket siden da, og vi er ikke i den samme kirke mere. Til sidst bad vi sammen, og min veninde fortæller, at det er længe siden hun har bedt sammen med nogen.

Vi tror på Jesus, siger vi, og vi kom i den samme menighed engang, og oplevede Guds nærvær sammen og styrkede hinanden i troen. Men så skete der noget, som drog os væk fra dette hellige fællesskab.

Flere sidder alene udenfor et jævnligt menigheds fællesskab, og siger at de tror på Jesus, men dyrker ikke bønnen og Guds ord sammen mere. I verden er vi blevet så individuelle, og tror at vi blot kan være on-line med vor Herre alene derhejmme i vores stue. Det er bare ikke nok. Og det er ubibelsk. Guds ord betegner os som et legeme, hvor Kristus er hovedet , og vi er lemmerne. Når et lem lider, så lider de andre også , og når et lem glæder sig glædes de andre. Vi er kaldet til fællesskab med Kristus og hinanden. Paulus siger at når I kommer sammen, så har en, en salme, en anden en belæring, en har en åbenbaring, en har en tungetale, en anden har tolkningen. Alting skal være til opbyggelse, 1 Kor 14,26.

Fjenden har lagt hindringer ind i tidligere brændende troendes liv, så de måske sidder i skuffelse og frustration. Kom tilbage i folden, til den gode hyrde. Vi er et let bytte, når vi vandrer ene. Jeg vil gerne give dig en invitation til at gå hen og besøge et tidligere lem, og bede sammen, inden du går hjem. Thi hvor to og tre er sammen at bede i Jesu navn , da er Han midt iblandt dem tilstede.

Mvh Birgitte Nissen