Bliv som et barn…..
Jesus fremhæver det lille barns forståelse af verden, for at forklare Guds Rige. Et rige som er helt anderledes end de fysiske riger.
Et lille barn har en forunderlig evne til at være i nuet. Vi er velsignede med et etårigt barnebarn og der er fuld opmærksomhed på, hvad der sker lige nu.
Hvilken spændende mad lægger mor eller far på min tallerken – og lige med det samme går hun i gang med at prøve maden.
Her er ingen bekymringer om, der mon er nok – eller hvor den næste bid skal komme fra. Der er ingen fortrydelse over det, der var på gårsdagens tallerken – og morgendagen kan hun ikke forestille sig.
Det gode NU er et begreb indenfor demensplejen – at tilstræbe at nu er så godt som overhovedet muligt. Fortid eller fremtid findes mere i den demnenssyges verden. Fortiden er glemt og kan ikke genkaldes – og derfor er der intet materiale til at forestille sig fremtiden.
Vi er kaldede til at være til stede i nuet og vide, at lige der er Gud til stede med sin nåde, sin fred og glæde. Vore bekymringer skal ikke forme fremtiden og ærgrelser over fortidens handlinger ændrer dem ikke.
Lis