Skrevet af Peter Tinggaard

Pottemagerens hus har fået nyt navn

Pottemagerens hus er Danmarks første rigtige bedehus eller bønnecenter. Den blev startet i 2008 af bønnebevægelsen Vægterne under ledelse af Moses Hansen på en landejendom lidt uden for Holsted. Med tiden blev stedet opgraderet og udbygget med blandt andet en stor mødesal, hvilket har gjort det muligt at holde en lang række bønne og inspirations stævner for landets forbedere siden stedet blev indviet. Der er sovepladser til mindst 20 personer på stedet, samt en lang række campingvogne og en ekstra ejendom i Holsted by, som til sammen giver stedet plads til at huse 40-50 overnattende gæster i sommermånederne.

Stedet blev desværre ramt af en voldsom krise i sommeren 2017, da det kom frem, at Moses Hansen, stedets visionsbærer og daglige leder, havde haft et alvorligt, seksuelt fald. Han blev derfor afsat som leder af stedet, og det efterlod Pottemagerens hus i en situation, hvor det var usikkert, om den ville overleve.

Det var på dette tidspunkt, at jeg, Peter Tinggaard, kontaktede den daværende bestyrelse og tilbød min hjælp og støtte. For jeg kunne ikke bære tanken om, at landets eneste rigtige bedehus skulle lukkes. Det medførte i første omgang et stævne om Helligånden, hvor jeg underviste om Helligånden som en rensende flod, der tugter, formaner, trøster og genopbygger os. Jeg sagde også ja til at træde ind i bestyrelsen, så jeg kunne hjælpe endnu mere med at lede stedet igennem krisen og ud på den anden side.

Det blev hurtigt tydeligt, at der var en række alvorlige udfordringer som skulle overvindes, hvis stedet skulle overleve. En stor del af baglandet havde støttet og deltaget i stedets aktiviteter, på grund af Moses Hansens tjeneste, og de holdt derfor op med at støtte stedet, da det blev tydeligt, at han ikke længere ville have nogen tjeneste på dette sted. Resten af baglandet fortsatte med at støtte stedet i en eller anden grad, men havde brug for at genvinde troen på stedet, hvis de fortsat skulle investere tid, penge og andre ressourcer på stedet. Således blev stedets indtægter mere end halveret,
og bestyrelsen blev derfor nødt til at opsige alle lønnede medarbejdere. Det blev også tydeligt, at det ville tage lang tid at genopbygge baglandets tillid til stedet.

En anden alvorlig udfordring var den atmosfære af splid og ufred, som herskede på Pottemagerens hus på dette tidspunkt. Det var så slemt, at de få tilbageværende medarbejdere på stedet, ikke kunne holde ud at arbejde sammen og i hvert fald ikke ville bede sammen. Der blev spredt så mange løgne og falske historier, at det virkelig underminerede bestyrelsens arbejde mod at genopbygge baglandets tillid til stedet. Guds løsning på bestyrelsens og baglandets trofaste bønner blev at give stedet en genstart, idet alle medarbejdere, som havde tjent under Moses Hansen, valgte at forlade stedet i løbet af det kommende år. Men det efterlod også stedet i en meget skrøbelig situation, hvor de fleste aktiviteter blev lagt ned, og hvor nogle få, skrøbelige medarbejderne skulle knokle for at holde stedet i live.

Igennem denne tid modtog bestyrelsen en lang række udfordringer til at skifte navn – både fra stedets bagland og fra forskellige ledere fra landets kirker. For som de sagde, landets kristne forbinder navnet Pottemagerens Hus med Moses Hansens tjeneste og fald, og de vil først få tillid til at stedet igen, når det er blevet synligt, at I har skabt en hel ny begyndelse ved også at give stedet et nyt navn. Men når vi bad over det som bestyrelse, oplevede vi ikke, at Gud ledte os til at finde et nyt navn. I hvert fald ikke de første par år. Vi kom i stedet til at tænke på, at den bibelske grundtekst
om Pottemageren fra Jer 18,3-6, som stedets navn er hentet fra, netop taler om, at Pottemageren måtte kassere et kar og lave det om til et andet kar. Det passede jo helt perfekt på stedet, og ved at beholde navnet ”Pottemagerens Hus”, lagde vi ekstra vægt på, at det er Guds sted og ikke vores. Han må gøre med det, som han vil.

Det var først i november 2020, da bestyrelsen fastede og søgte Guds ansigt sammen et døgns tid, at han begyndte at tale om et nyt navn. Vi havde besluttet, at det var tid til at melde ud til baglandet, at stedets gudgivne navn var ”Pottemagerens Hus”, og det skulle det også hedde fremover. Men inden vi gjorde det, ville vi give Gud en sidste chance til at tale. Vi startede denne samling med at lægge alting ned for Gud – både vores egne tanker og de mange input, som vi havde fået udefra. For som vi sagde; det eneste, der betyder noget for os, er, hvad du tænker, Gud. Vi forventede så, at Gud ville bekræfte, at stedet fortsat skulle hedde ”Pottemagerens hus”. Men det gjorde han ikke. Vi oplevede i stedet, at Gud talte om, at tiden var kommet, hvor vi skulle finde et nyt navn, og det skulle hedde noget med ”bedehus”.

Igennem en længere proces landede vi på navnet ”Lykkeskær Bedehus”, som vi også meldte ud til baglandet i foråret 2021, så vi kunne gennemføre navnskiftet ved vores årsmøde. Navnet blev valgt, fordi området, som bedehuset er placeret i, netop hedder ”Lykkeskær”. Samtidigt rummer navnet nogle skønne billeder eller budskaber, som taler om, hvad Gud vil gøre igennem stedet. ”Lykke” er et udbredt bibelsk begreb for Guds velsignelse. Tænk fx på saligprisningerne i bjerg prædikenen, hvor ordet salig også kan oversættes som ”lykkelig … ”. ”Kær” er et gammelt dansk ord, der både kan betyde et fugtigt område som en sump eller en lille, lavvandet, evt. kunstigt anlagt sø eller dam, med stillestående vand og mange vandplanter. Bibelsk set er vand det primære billede, der bruges til at beskrive Helligånden, og derfor forbinder vi også navnet med et sted, der er mættet og fugtigt af Guds nærvær. Desuden har Gud givet stedet flere stærke profetier om, at hans flod skal flyde ud fra stedet og sprede liv og velsignelse til hele landet.

Efter at Gud havde talt til os som bestyrelse om, at stedet skulle have et nyt navn, mindede han os om et profetisk ord, som Gud havde givet stedet igennem en sydafrikansk profet på bedehus Danmarks bedeuge i Kolding i 2018. Han havde blandt andet udtalt, at vi skulle vise den faldne leder respekt, for derved at ære Gud, for det, som han havde gjort igennem ham. Derfor tog vi kontakt til Moses Hansen og det blev aftalt, at vi skulle mødes med ham som bestyrelse. Vi fik en rigtig god snak med ham, som endte med, at vi velsignede ham og den tjeneste, han står i, mens han velsignede os i den tjeneste, vi står i. Han bad også om tilgivelse for det, han havde gjort, og vi tilgav ham. Igennem dette møde gav Gud os den helt rigtige afslutning på bedehusets tid under navnet ”Pottemagerens hus”, så vi kunne starte den nye tid under navnet ”Lykkeskær Bedehus” på en fredelig måde og med velsignelse fra den person, som Gud brugte til at rejse bedehuset op.

Siden navneskiftet har vi haft 3 stævner, og vi har fået så mange tilkendegivelser fra deltagerne på, at de kan mærke en særlig fred og velsignelse over stedet. Det er en ny tid og vi er i forventning til, hvad Gud vil gøre i fremtiden.

En del af ovenstående artikel blev bragt i Udfordringen … og kan læses her: