Proklamationer af pagten og Guds trofasthed overfor Israel

2 Mosebog 2,24: “Gud hørte deres jamren, og Gud huskede på sin pagt med Abraham, Isak og Jakob.”

2 Mosebog 6,3-5: “Jeg viste mig for Abraham, for Isak og for Jakob som Gud den Almægtige, men under mit navn Jahve gav jeg mig ikke til kende for dem. Jeg oprettede også min pagt med dem om at give dem Kana’an, det land, hvor de boede som fremmede. Nu har jeg hørt israelitternes jamren over, at egypterne har gjort dem til trælle, og jeg husker på min pagt.”

3 Mosebog 26,42: “Så vil jeg huske på min pagt med Jakob; også min pagt med Isak og også min pagt med Abraham vil jeg huske på, og landet vil jeg huske på.”

Esters bog 4,14: “For hvis du virkelig tier i denne situation, vil der komme hjælp og redning til jøderne andetstedsfra; men du og dit fædrenehus vil gå til grunde. Og hvem ved, om det ikke var med henblik på en situation som denne, du opnåede kongelig værdighed?”

Esajas 62,6-7: “Jerusalem, på dine mure stiller jeg vægtere; aldrig skal de tie, hverken dag eller nat. I, der påkalder Herren, und jer ikke ro, og und ikke ham ro, før han genrejser Jerusalem, og før han gør den til lovprisning på jorden.”

Tak, Fader, Du har allerede sat vægtere på Jerusalems mure for at lede efter fjenden i ånden og råbe til dig i bøn på hendes vegne. Herre vi beder til, at mange flere af dine børn vil fange dit hjertes byrde for dit land og dit folk og reagere på opfordringen om at bede konsekvent for Israel i overensstemmelse med dit ord. Herre, vi beder til, at vi vil prioritere vores bøn om, at dit folk vender sig til dig, fordi dette er den eneste måde, hvorpå Jerusalem vil blive en lovsang på jorden. Rejs flere forbedere for Israel, som ikke ville give dig fred dag og nat, før du opretter Jerusalem og gør det til jordens pris.

Zakarias 4,6: “Da sagde han: Dette er Herrens ord til Zerubbabel: Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!”

Romerne 11,2-7: “Gud har ikke forkastet sit folk, som han først har vedkendt sig. I ved jo, hvad Skriften siger i stykket om Elias, hvordan han træder frem for Gud og anklager Israel: »Herre, dine profeter har de dræbt, og dine altre har de revet ned; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet.« Men hvordan lyder guddomssvaret til ham? »Jeg har stadig syv tusind mænd tilbage, der ikke har bøjet knæ for Ba’al.« Sådan er der også i vor tid blevet en rest tilbage, som er udvalgt af nåde. Og er det ved nåde, er det ikke længere af gerninger; ellers ville nåden jo ikke længere være nåde. Hvad kan vi da slutte heraf? At det, som Israel stræber efter, har det ikke opnået, men de udvalgte har opnået det. De andre blev forhærdet.” 

Romerne 11,25-26: “Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; så skal hele Israel frelses – som der står skrevet: Befrieren skal komme fra Zion, han fjerner ugudelighed fra Jakob.”

Herre, vi beder til, at vi Dine børn aktivt vil forkynde evangeliet, så hedningernes fylde vil komme ind. Vi ved, at når dette sker, vil blindheden for dit folks øjne blive ophævet, så alle i Israel, som vælger Jesus som deres Herre og Frelser vil blive frelst. Tak for dit løfte om, at Befrieren, Jesus Kristus, den retfærdige, vil komme ud af dit land, og han vil afvende ugudeligheden fra dit folk. Vi beder om, at dit folk Israel gennem troen på Jesus vil omvende sig fra deres synder og vende sig fra alle deres ugudelige praksisser med stofmisbrug, homoseksualitet, abort osv.