ERKLÆRINGER OM ISRAEL OG HENDES FJENDER

5 Mos 7,18: “så vær ikke bange for dem. Husk på, hvad Herren din Gud gjorde ved
Farao og hele Egypten… “

Neh 6,15-16: “Efter tooghalvtreds dages forløb stod muren færdig den femogtyvende dag i måneden elul. Da alle vores fjender hørte om det, og alle folkeslagene omkring os så det, forekom det dem meget forunderligt, og de forstod, at det var vor Guds vilje, at dette arbejde var udført.”

Salme 17,7-9: “Vis din underfulde troskab! Med din højre hånd frelser du dem, der søger tilflugt for deres modstandere. Vogt mig som din øjesten, skjul mig i dine vingers skygge for de ugudelige, som øver vold mod mig, for mine fjender, som i had omringer mig.”

Tak, Fader, at Israel har og altid vil være dit øjenæble. Du vil redde dem fra deres fjender, og du vil aldrig lade dem blive ødelagt af deres dødbringende fjender, selvom de omgiver dem fra alle sider. Selvom deres fjender er omkring dem, kan de ikke bryde gennem din beskyttelseshæk omkring Israel, og de kan aldrig komme forbi skyggen af dine vinger, hvor dit folk og dit land er beskyttet.

Salme 33,10: “Herren gør folkenes råd til intet, han hindrer folkeslagenes planer.”

Herre, selv om hele verden er imod Israel, står dit ord over alle deres planer. Vi erklærer, at dine hensigter for Israel vil blive fuldstændig opfyldt, og at du vil blive herliggjort i og gennem dem. Når de læser dit ord, må de vide, at det ikke er internationale organisationer eller vigtige lande, der forsvarer deres sag, men det er dig, Gud den højeste, der er deres skjold og forsvarer, og du er den, der vil forårsage alle deres planer. fjender svigter i Jesu Navn. 

Salme 124: “Hvis ikke Herren havde været med os, det skal Israel sige, hvis ikke Herren havde været med os, dengang mennesker rejste sig mod os, da havde de slugt os levende i deres flammende vrede mod os, da var vandet skyllet over os, floden var strømmet over os, da var det brusende vand strømmet over os. Lovet være Herren, der ikke gjorde os til bytte mellem deres tænder! Vort liv blev reddet som fuglen fra fuglefængernes fælde. Fælden blev knust, og vi blev reddet. Vi har vor hjælp i Herrens navn, himlens og jordens skaber.”

Herre vi takker dig for, at du ikke har glemt dine pagter og løfter over for Israel. Det har du sagt, når andre rejser sig for at sluge hende levende; når deres Vrede optændes mod hende, vil vandet ikke overvælde hende: Du, Herre, vil ikke gøre hende til bytte for deres tænder. Når Israel ser på dig, vil hun undslippe sine fjenders snare, fordi du er hendes befrier, og hendes hjælp kommer fra
dit navn, Jehova Nissi, Herren, hendes banner.

Salme 129,5-6: “Alle, der hader Zion, skal vige tilbage med skam; de skal blive som græs på tagene, der visner, før det skyder op.”

Herre, ligesom David beder vi om, at Israels fjender bliver gjort til skamme og vender tilbage fra hvor de kom. Forvirre deres planer og lad enhver hemmelig plan mod Israel komme frem i lyset, før de kan udføre den. Som Jesus lærte os, beder vi: Befri Israel fra den onde, som er den virkelige fjende. Lad Israel henvende sig til dig for at forsvare sig selv i deres tider med nød, i stedet for kun til deres militære ekspertise. Lad dem vide, at du er dit ords Gud, og at du vil kæmpe på deres vegne, hvis de vender sig til dig.

Es 59,19b: “så de frygter Herrens navn i vest, hans herlighed i øst. For han kommer som en rivende flod, der drives frem af Herrens storm.”

Zak 12: “Dette siger Herren, som spændte himlen ud og grundlagde jorden, og som
dannede menneskets ånd i dets indre: Se, jeg gør Jerusalem til et berusende bæger for alle de omboende folk; også Juda vil blive ramt, når Jerusalem belejres. På den dag gør jeg Jerusalem til en tung sten for alle folkene; de, der forsøger at løfte den, vil rive sig til blods. Så samles alle jordens folk mod byen. På den dag, siger Herren, slår jeg alle hestene med vanvid og rytterne med sindssyge. Jeg vil rette mit blik mod Judas hus, men alle folkenes heste slår jeg med blindhed. Da skal Judas slægter tænke: »Jerusalems indbyggere får deres styrke fra Hærskarers Herre, deres Gud.« På den dag gør jeg Judas slægter til et ildbækken i træstykker og til en flammende fakkel i neg. De skal fortære alle de omboende folk til højre og venstre; men Jerusalem skal blive liggende, hvor den ligger, i Jerusalem. Først vil Herren frelse Judas telte; Davids hus’ herlighed og Jerusalems indbyggeres herlighed må ikke blive større end Judas. På den dag beskytter Herren Jerusalems indbyggere, og de, der snubler, skal på den dag være som David, og Davids
hus skal være som Gud, som Herrens engel foran dem. På den dag agter jeg at udrydde alle de folkeslag, som rykker imod Jerusalem; men over Davids hus og Jerusalems indbyggere vil jeg udgyde nådens og bønnens ånd, og de skal se hen til mig, ham, de har gennemboret. De skal holde dødsklage over ham, ligesom man klager over sin eneste søn, og holde bitter sorg over ham, ligesom man sørger over sin førstefødte. På den dag skal klagen i Jerusalem blive lige så stor som klagen over Hadad-Rimmon i Megiddos dal. Landet skal klage, hver slægt for sig: Davidslægten for sig, og dens kvinder for sig; Natanslægten for sig, og dens kvinder for sig; Levislægten for sig, og dens kvinder for sig; Shim’islægten for sig, og dens kvinder for sig; alle de øvrige slægter, hver slægt for sig, og deres kvinder for sig.”