Søndag d. 14 maj 

Andagt ved Peter Tinggaard

Velsignelsens folk

 

Da Gud satte sit store redningsprojekt i gang ved at udvælge en mand, som han skulle starte sit folk igennem, var grundtonen i hans ord til denne gamle Abram VELSIGNELSE. 1 Mos 12,1-3: “Herren sagde til Abram: »Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes.«”

 

Senere, da denne mands efterkommere var blevet til et stort folk i Ægypten, og de var blevet ført ud i ørkenen for at møde Gud og for at få indholdet på den religion med love, præster, ofringer mv., som Gud ønskede at have, blev præsterne givet et særligt mandat. 

4 Mos 6,23-26: “Sig til Aron og hans sønner: Sådan skal I velsigne israelitterne. Sig til dem: Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred. Sæt mit navn på israelitterne, så vil jeg velsigne dem.”

 

Senere igen, da folket var kommet ind i det forjættede land, befalede Gud, at de skulle lave den vildeste demonstration af velsignelsen/forbandelsen (5 Mos 27-30). Halvdelen af stammerne skulle placeres på et bjerg, hvorfra de skulle repræsentere de mange velsignelser, der ville komme over dem, hvis de vandrede ret med Gud. Mens den anden halvdel af stammerne skulle placeres på et andet bjerg, hvorfra de skulle repræsentere de forbandelser, der ville ramme Guds folk, hvis ikke de adlyd ham. Det har været et kollosalt projekt. Millioner af mennesker skulle ledes op på hver sit bjerg. Og de skulle høre alle levitterne udtale/råbe ud – både ordene om velsignelsen og forbandelsen. Forestil dig, hvordan det har lydt, når så mange mennesker udtalte disse ord. Og forestil dig så, hvordan det har påvirket stammerne at stå og høre dette, enten som dem, der ville velsignes i den vildeste grad, eller som dem, der ville rammes af voldsomme forbandelser. Alt dette gjorde Gud, fordi han ville gøre velsignelsen til et uforglemmeligt fundament for sit folk. 

 

Lad os derfor bede om, at jøderne påny må opdage den velsignelse, som Gud har givet til dem. 
Og lad os takke Gud for, at vi i Kristus er blevet en del af denne velsignelse (jf. Ef 1,3).