Bøn og fuld faste stævne på Lykkeskær Bedehus
Tema: ”At ydmyge sig for Herren”.
Tid: 11 – 13 september
Sted: Lykkeskær Bedehus, Lykkeskærvej 15, 6670 Holsted
Her er stedets hjemmeside: https://lykkeskaer.dk/
Pris: Vi har gjort det så billigt som muligt. Siden der ikke bliver noget mad serveret, er det udelukkende overnatning, som man skal betale for. Lykkeskær Bedehus tilbyder overnatningspris for medlemmer til 150 kr. pr. nat (dvs. 300 kr. for de to nætter – plus de 50 kr., som et støttemedlemsskab koster)
Hvis ikke man ønsker at blive medlem, er prisen 200 kr. pr. overnatning (dvs. 400 kr. i alt).
Vi har valgt, at der ikke bliver lavet noget fast program for stævnet. Dette gør vi bl.a. fordi vi ikke forventer, at der bliver mange deltagere på stævnet. Vi vil i stedet give plads til at stævnets deltagere vandrer sammen i den proces som opstår, når vi deler liv og tanker med hinanden. Faste handler først og fremmest om at ydmyge sig og give ekstra plads og tid til at Gud kan vise os, hvad han ønsker at vise os. Og det vil vi gøre sammen.
Vi har mulighed for at give eneværelse til alle deltagerne, hvilket også vil give bedre plads til, at hver enkelt deltager kan få god tid til en personlig proces med Gud.
Forplejning: BEMÆRK. Der vil ikke blive klargjort noget mad på stævnet. Hvis du har brug for noget mad undervejs, er du velkommen til at tage det med, men der bliver ingen tidspunkter med fællesspisning. Dog vil der blive noget kaffe og the, som man kan få.
Stævnets ledere:
Fastestævnet vil blive ledt af Søren Eriksen og Peter Tinggaard.
Søren Eriksen er leder af et socialt værested i Herning, som ejes af Luthersk Mission Vestjylland. Han har også en 20 % stilling som evangelist og han er med i et profetisk samtalenetværk i Luthersk Mission, som ønsker at nådegavernes mangfoldighed må få større plads. Han brænder efter vækkelse og fornyelse i kirken.
Læs gerne den artikel, som han skrev til Udfordringen. HER
Peter Tinggaard er leder for Lykkeskær Bedehus. Han er uddannet teolog og brænder for at se kirken blive dybt forankret i Bibelen med troende som er grebet af Jesus. Han startede for nogle år siden en fastebevægelse, som hed ”Faste for Danmark”. Se mere på hjemmesiden: www.fastefordanmark.dk
Kontakt info:
Hvis I vil høre mere om stævnet, kan I enten kontakte Søren (ser@dlm.dk) eller Peter (jptinggaard@gmail.com). Tilmelding til stævnet sker også ved henvendelse til enten Søren eller Peter. Sidste tilmeldingsfrist er tirsdag d. 8 september.
