Jesus kom ikke for at give os en begrænset og midlertidig frihed. Nej, han kom for at sætte os virkelig frie for de fængsler, som kendetegner vores liv i en falden verden. Han bar vores sygdomme på korset for at bane vejen for vores helbredelse (jf. Es 53,3-5). Han tog vores synder og forbandelser på sig, så vi kunne blive Guds retfærdighed i ham (jf. 2 Kor 5,21). Han gik endda i døden i vores sted, så selv dette skræmmende og uundgåelige fængsel kunne gøres til en levende dør ind til den evige og fuldkomne frihed for dem, der tror på ham (Rom 8,2 og Hebr 2,14-15). Men det var ikke en metode til at skabe frihed, som Jesus gav os. Nej. Han gav sig selv, så HAN kunne blive vores frihed. Ikke en metode – men Jesus. For det er “i ham”, som Paulus udtrykker det, og ikke gennem en metode, at vi får del i de velsignelser, som han har klargjort til os.

Mens Jesus vandrede her på jorden, var det netop ved at være den, han var, at han spredte liv og frihed og lægedom til dem, han mødte. For det var mødet med Jesus, som bragte frihed til de fangne. I denne sammenhæng er det interessant, at Jesus brugte så mange forskellige metoder, at det i praksis underminerer vores menneskelige drive mod at finde den rette metode. For det var Jesus og ikke metoden, som bragte friheden til mennesker. For nogen var det en samtale, som bragte friheden. For andre var det en bøn om lægedom, som bragte friheden. For andre igen var der en udfrielsessituation forbundet med mødet med Jesus, som satte den fangne fri. Og nu kalder han sine efterfølgere til at ligne ham, så han kan sprede liv og lægedom og genoprettelse gennem os. Ikke gennem metoder, men ved at mennesker møder Jesus i os.

På Lykkeskær Bedehus har vi længe haft et ønske om at sætte fokus på udfrielse, men det har været meget vigtigt for os, at det blev afleveret på en måde, som var sund og nuanceret og bibelsk. Vi ser desværre en tendens i kirken til at lande i en af to grøfter: Enten lægges der for meget vægt på udfrielse som en selvstændig tjeneste, hvor man ser dæmoner alle vegne og næsten kommer til at gøre udfrielse til en løsning for alverdens problemer. Eller man reagerer (og overreagerer) på den usundhed, som mange har oplevet i forbindelse med udfrielse, så man lukker ned for denne praksis i menighederne for i stedet at gøre terapisamtaler og almindelig forbøn til de eneste metoder, som vi bruger til at sætte de fangne fri (som om der ikke længere findes dæmoner).

Med dette stævne om “helbredelse og frihed på den sunde måde” er det vores mål at præsentere en sund og bibelsk vej, som undgår at lande i en af de to grøfter. Vi vil sammen se på, hvordan vi kan afspejle Jesus og møde sårede og fangne mennesker, som han mødte dem. Ikke via en metode – men ved at give plads til den Jesus, som bor i os. Gennem undervisning vil vi præsentere det at bede for de syge og med at sætte fri fra dæmoner på en praktisk og jordnær måde, så det ikke kun er for de særligt udvalgte. For det handler om den Jesus, som bor i enhver, der har taget imod ham, og om at give ham plads til at betjene de mennesker, som vi møder. 

Gæstetaler Michael Bobjerg