Bøn og fuld faste stævne på Lykkeskær Bedehus

Tema: ”At ydmyge sig for Herren”.

Tid: 11 – 13 september

Sted: Lykkeskær Bedehus, Lykkeskærvej 15, 6670 Holsted
Her er stedets hjemmeside: https://lykkeskaer.dk/

Pris: Vi har gjort det så billigt som muligt. Siden der ikke bliver noget mad serveret, er det udelukkende overnatning, som man skal betale for. Lykkeskær Bedehus tilbyder overnatningspris for medlemmer til 150 kr. pr. nat (dvs. 300 kr. for de to nætter – plus de 50 kr., som et støttemedlemsskab koster)
Hvis ikke man ønsker at blive medlem, er prisen 200 kr. pr. overnatning (dvs. 400 kr. i alt).

Programmet for stævnet vil blive lavet senere, men det vil ikke blive et stævne med en masse undervisning eller med et presset program. Vi tror på, at faste dybest set handler om at ydmyge sig og give ekstra plads og tid til at Gud kan vise os, hvad han ønsker at vise os. Vi regner ikke med, at der bliver så mange deltagere og derfor vil vi kunne give alle et eneværelse, så hver enkelt også kan have god tid til en personlig proces med Gud. 

Forplejning: BEMÆRK. Der vil ikke blive klargjort noget mad på stævnet. Hvis du har brug for noget mad undervejs, er du velkommen til at tage det med, men der bliver ingen tidspunkter med fællesspisning. Dog vil der blive noget kaffe og the, som man kan få.

Stævnets ledere:

Fastestævnet vil blive ledt af Søren Eriksen og Peter Tinggaard.

Søren Eriksen er leder af et socialt værested i Herning, som ejes af Luthersk Mission Vestjylland. Han har også en 20 % stilling som evangelist og han er med i et profetisk samtalenetværk i Luthersk Mission, som ønsker at nådegavernes mangfoldighed må få større plads. Han brænder efter vækkelse og fornyelse i kirken.
Læs gerne den artikel, som han skrev til Udfordringen. HER

Peter Tinggaard er leder for Lykkeskær Bedehus. Han er uddannet teolog og brænder for at se kirken blive dybt forankret i Bibelen med troende som er grebet af Jesus. Han startede for nogle år siden en fastebevægelse, som hed ”Faste for Danmark”. Se mere på hjemmesiden: www.fastefordanmark.dk

Kontakt info:

Hvis I vil høre mere om stævnet, kan I enten kontakte Søren (ser@dlm.dk) eller Peter (jptinggaard@gmail.com). Tilmelding til stævnet sker også ved henvendelse til enten Søren eller Peter. Sidste tilmeldingsfrist er tirsdag d. 8 september.