Søndag d. 7 maj
Andagt ved Lis Christensen
Israel – vogtet som min øjesten
Ved afslutningen af sit liv ser Moses tilbage på vandringen gennem ørkenen sammen med Israels folk. Moses udtaler om Guds karakter: Han er klippen, fuldkomment hans værk, alle hans veje er retfærd! En trofast Gud uden svig, retfærdig og sanddru er han (1 Mos 32,10) og længere fremme udtaler Moses at Gud fandt folket i ørkenlandet, han værnede dem med våget øje og passede på dem som sin øjesten.
De drog af sted som en storfamilie. Far Jakob med sin 11 sønner for at forenes med den 12 i Ægypten. Løftet om at blive et stort folk havde de fået overleveret gennem 3 generationer men der skulle gå 430 år før de blev ført ud af Ægypten – og nu stod de efter 40 år i ørkenen ved grænsen til Løfteslandet.
Moses minder dem om Guds karakter for at opmuntre dem til at gå med frimodighed ind i landet. Guds karakter er den samme i dag. Han har fortsat givet dem landet.
Lad os bede om at Israels folk vil mindes om Guds karakter og bede om de vender sig til ham.