Det bedste af det bedste

Som udgangspunkt forsøger vi på PH at samle landets forbedere til bøn og delvis faste ca. en gang om måneden (bortset fra sommerferien, hvor vi kun har vores sommerstævne). I kan finde datoer for kommende stævner nederst på denne side. Disse bøn og delvis faste stævner er det bedste, som Pottemagerens hus har at tilbyde. For her er det bønnen og Åndens ledelse, som virkelig får plads til at fylde det ene møde efter det andet. Det sker nogle gange, at vi inviterer tjenester til at medvirke, både med undervisning og med lovsang, men i modsætning til vores andre stævner, går vi målrettet efter, at hverken talerne eller enkelte tjenester må fylde så meget, at de fylder det meste. For hvis en person eller nogle få mennesker fylder det meste, så bliver der ikke plads til alle de andre.

Bemærk: Nyt afslutningstidspunkt!

Vores bøn og delvis faste stævner starter altid torsdag sidst på eftermiddagen med suppe kl. 17:30 og første møde kl. 19:00. Herefter varer stævnet indtil lørdag aften, hvor vi som noget nyt bryder fasten med et festmåltid som aftensmad og med et møde om aftenen med masser af liv og lovsang. Tidligere kørte stævnerne indtil søndag, men vi har ændret dette, så vores forbedere kan komme hjem til deres hjemmenigheder og deltage i deres søndagsgudstjeneste. For vi vil ikke være en menighed, men anbefaler alle vores medarbejdere og hele vores bagland at være engageret i en lokal kirke.

Simpel mad og særlig pris

Ved vores almindelige stævner tilbyder Pottemagerens hus en masse god mad til hvert eneste måltid. Og det koster en masse forberedelsestid af køkkenet og der skal selvfølgelig også betales noget mere for den gode mad. Men ved vores bøn og delvis faste stævner er maden begrænset til suppe ved aftensmåltiderne og til nogle brødskiver uden pålæg samt en masse opskåret frugt ved både morgenmad og frokost måltiderne. Dette giver både en del mindre arbejde til køkkenet, og nogle mindre priser for maden. Dog slutter vi stævnerne og bryder den delvise faste lørdag aften med et festmåltid, hvor der både serveres lækker mad og desert, hvorefter vi har et enkelt møde om aftenen med masser af liv og lovsang.

Ved bøn og delvis faste er den samlede pris for mad til hele stævnet 250 kr.. Eller 30 kr. pr. måltid (for alle typer måltider – undtagen festmåltider, som koster 80 kr.), hvis man ikke er med på hele stævnet. Altså kan man deltage i to og et halvt døgns bønnestævne med to overnatninger plus mad for kun 450 kr. Bøn og delvis faste stævnerne sluttede tidligere om søndagen, men vi har ændret sluttidspunkt, så vores forbedere kan komme hjem til deres hjemmenigheder og deltage i gudstjenesterne. Men hvis nogen alligevel har brug for at overnatte fra lørdag til søndag, vil der altid være mulighed for dette (pris pr. ekstra overnatning – 100 kr.).

Kommende stævner:

►  Stævne med bøn og delvis faste : 4 – 6 april

► Stævne med bøn og delvis faste : 9 – 11 maj

► Pinsestævne 2019 : 7 – 10 juni